Unless you can actually read Danish, skip this one 🙂
Når du bestiller en digital signatur, eller får én udstedt af din arbejdsgiver, modtager du vejledningsmail fra Nets. I den mail står der, lettere omskrevet, at du kan fordrive ventetiden ved installere Nets DanIDs CSP – og det er mere sandt end det står skrevet!
Se, hvis du har Windows 8 og starter installationen af CSP kommer der på et tidspunkt en meddelelse om at du har Windows 8 og at en sikkerhedskomponent skal opdateres. Du klikker på OK, og så ellers forfra igen. Desværre vil installationsprocessen hele tiden opdatere denne komponent så i realiteten kommer du aldrig videre.
Den snarrådige vil så prøve at bruge Chrome, Firefox eller anden browser, men desværre…. Windows 8 er jo stadigt…. tja, Windows 8.
For mig var løsningen at undlade at installere CSP’en, og i stedet vente til jeg modtog engangskoden med posten – er det en genudstedelse, så får du den måske på mail (fra LRA administratoren) eller på en SMS (direkte fra Nets). Herefter kan man i velkomstmailen finde et link til installere/aktivere signaturen på Pc’en. Kopier link’et til Chrome browseren og tillad evt. at Java altid kører fra sitet hvis der fremkommer en gul bjælke i toppen af browseren. Det kan være at du lige genindlæse siden (F5) for at den indstilling slår igennem. Herefter taster du installationskoden og venter på at CSP komponenten installeres i baggrunden. På et tidspunkt vises en dialogboks frem hvor du skal acceptere at et Root Certifikat installeres, hvilket selvfølgeligt er helt ok. Hvis det ser ud som om browseren hænger, eller der fremkommer besked om at medarbejdersignatur.dk ikke svarer, skyldes det formodentligt at Certifikat dialogboksen er placeret bag ved Chrome browseren…..
Når det er gjort, er medarbejdersignaturen installeret.